Om Laros A/S

Mere end ejendomsadministration

Vi kombinerer faglighed, moderne systemer og professionel rådgivning, så vores kunder får overblik, tryghed og et samarbejde, der fungerer i praksis.

Hvem vi er

Troværdig og komplet samarbejdspartner

Vi er landsdækkende på ejendomsadministration og har opbygget en stor portefølje af forskelligartede ejendomme.

Kodeordene for vores succes er flid, engagement og ikke mindst dygtige medarbejdere. Hovedparten har en uddannelse inden for administration, økonomi, finansiering og byggeri.

Vi gør brug af IT-platform bestående af egne udviklede systemer og dashboards kombineret med branchespecifik software, som kort fortalt sikrer, at vi kan levere en omkostningseffektiv og optimeret administration.

Vores vision

Sådan skaber vi værdi for vores kunder

Landsdækkende erfaring

Laros A/S sigter mod at blive et landsdækkende selskab inden for ejendomsadministration gennem organisk og muligvis strategisk vækst via opkøb eller joint venture. Vi har kontor i Aarhus men er stærkt repræsenteret både i København, Odense, Kolding og flere andre steder i Danmark.

Tættere samarbejde

Vi arbejder på at gøre vores forhold til klienterne endnu tættere. Vi ønsker at være klientens foretrukne kontakt vedrørende rådgivning og bistand på ejendomsområdet. Vores vision er at være vore klienters totalleverandør inden for vores arbejdsområder.

Moderne IT-platform

Vi tror på, at et tæt samarbejde med klienterne bedst opnås gennem en kombination af personlige kundemøder og en veludviklet IT-platform, der giver kunderne mulighed for aktivt at deltage eller følge med i investeringen, hvad enten det gælder den løbende daglige drift eller specifikke udviklingsopgaver.

Stærke relationer

Over for vores egne leverandører og samarbejdspartnere vil vi videreudvikle relationer til gavn for alle parter. Vi vil fortsat sørge for, at deltagere i vores netværk udvælges i overensstemmelse med vore klienters ønsker om pris og kvalitet.

Faglige medarbejdere

Vores medarbejdere er karakteriserede ved faglig dygtighed, spidskompetencer inden for minimum ét af vores primære arbejdsområder og ved at udvise initiativ. Derudover er medarbejderne villige til at ændre på deres måder at løse opgaver, de arbejder selvstændigt og forstår værdien af teamwork, hvor deling af viden, ansvar og opgaver er en forudsætning for vore ydelsers høje kvalitet.